Har Kulturminister Bertel Haarder politisk opbakning for den besked han tidligere på ugen har givet til HFF om, at Idrætsforliget står ved magt, og at der ikke er mulighed for at hjælpe hestevæddeløbssporten?
– Den udmelding som Bertel Haarder er kommet med, at langtfra de signaler vi har fÃ¥et fra vore politiske kontakter fra Christiansborg, siger Peter Rolin, formand for Dansk Hestevæddeløb i en kort kommentar til travservice.dk.
Dansk Hestevæddeløb har ikke opgivet håb om at opnå en positiv løsning for den samlede hestevæddeløbsport og Dansk Hestevæddeløbs direktør, Henrik Friis har i dag fremsendt et brev  til en række politikere, hvor han bl.a. skriver:
Den igangsatte beskæring samt manglende overdragelse af spilleselskab, vil betyde at hestevæddeløbssporten allerede fra årsskiftet 2015/16 vil blive nødt til at lukke ned for nogle af landets væddeløbsbaner samt nedsætte aktivitetsniveauet på de resterende.
Det vil i første omgang få en række negative samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser for de lokalområder, som rammes af banelukninger.
Således vil kulturudbuddet i nogle i forvejen begrænsede områder forsvinde.
Ifølge et høringssvar fra Videncentret for Landbrug vil en af de afledte effekter af lovgivningen være, at ca. 850 arbejdspladser i tilknytning til hestevæddeløbsporten hurtigt vil gå tabt. Arbejdspladser, der vel at mærke ligger i udkantsområder, der i forvejen har problemer med at skabe gode vækstbetingelser for erhvervslivet.
I den forbindelse er det værd at være opmærksom på, at 75 procent af hestevæddeløbssporten aktører (ca. 4500 personer og ikke 400 som fejlagtigt oplyst af Kulturministeriet) er bosat samt skaber arbejdspladser netop i yderområder af Danmark.
Dette vil ligeledes få afledte effekter på spilleomsætningen, som vil være dalende og med tiden må formodes nærmest at bortfalde.
Politikerne på Christianborg har tidligere erkendt, at dansk trav og galopsport er en kulturavl.
Men den arv, er de nu godt i gang med at slagte!