TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Grand Prix-vindere køber man i Aalborg

af | 10. aug 2015 | Nyheder

Satser man på at vinde to af provinsens allerstørste travløb, Jydsk 4-årings og Jydsk 3-årings Grand Prix er det en god ide, at købe sin hest på Aalborg-auktionen, der arrangereres af Opdrætterforeningen.

Axel -- solgt i Aalborg Arkiv Ole Hindby.

Axel — købt i Aalborg Arkiv Ole Hindby.

Hvad har vinderen af Jydsk 4-årings Grand Prix, 2015 Unik Tamsen og Jydsk 3-årings Grand Prix 2015, Axel tilfælles?

De har begge været fremstillet på Aalborg-auktionen, der hvert år afholdes af Opdrætterforeningen i september måned på NKi Racing Arena i Aalborg,

Unik Tamsen (Ens Snapshot) blev købt tilbage på auktionen for 5.000 kroner, men handlet bagefter til Per Danberg, mens Axel (Love You) året efter var den første hest i ringen og blev købt af Karsten Holm, Mr Green for 65.000 kroner.

Fra den første auktion i 2012 i Aalborg kan også nævnes at heste som Walt Disney (Conway Hall), Wham Bam Boo (Racer Bourbon), Victoria Lund (Ens Snapshot), Sheas Vici (Dream Vacation) blev handlet på auktionen.

Unik Tamsen  - købt i Aalborg. Foto Ole Hindby.

Unik Tamsen – købt i Aalborg. Foto Ole Hindby.

Året efter var det udover Axel heste som Avenue Boulevard (Buvetier d’Anou), Alex Trøjborg (Great Challenger), Akeleje D (Double Player) Alleycat (Magiccarpetride), og Angelina (Ens Snapshot, der bl.a fandt nye ejere i forbindelse med Aalborg-auktionen.

Årets auktion afholdes på NKI Racing Arena lørdag den 19. september, og vil omfatte 50 åringer samt et antal løbsheste/wildcards.

Kataloget går i trykken i uge 34 og vil kunne fås på alle landets væddeløbsbaner samt rekvireres på Opdrætterforeningens sekretariat.

Det vil naturligvis også være tilgængeligt på internettet.

Opdrætterforeningen og Travservice har indgået en aftale om markedsføring af auktionen, og det betyder bl.a. at anmeldere af heste til Aalborg-auktionen kan få markedsført deres auktionsheste specielt med en afstamningsanalyse her på travservice.dk med 50% rabat til 250 kroner/pr hest excl. moms.

Ønsker du som opdrætter/anmelder at få profileret dit afkom på Danmarks største travsite – så er det dette et rigtigt godt tilbud!!

Ring til Karsten Bønsdorf på 40 38 23 07 – eller send en mail til kabo (snabel A) casa35.com