Nu begynder nedtællingen for alvor til verdens største travløb, The Hambletonian Stake, når det traditionsrige Stanley Dancer Memorial for hingste og Delvin Miller Memorial hopper køres lørdag aften, lokal tid på The Meadowlands.
I skrivende sund står der 118 hingste og 75 hopper anmeldt til hhv. The Hambletonian eller Hambletonian Oaks.
Træner Jimmy Takter præger unægtelig den Top 10-liste som The Meadowlands hver uge laver under navnet, Road to The Hambletonian og som indeholder de ti varmeste Hambo-emner. Han træner ikke færre end seks af hestene på Top 10!!
Ugens lise ser således ud:
- Pinkman (Explosive Matter) – træner Jimmy Takter
- Uncle Lasse (Donato Hanover) – træner Jimmy Takter
- Canepa Hanover (Muscle Hill) – træner Jimmy Takter
- French Laundry (Muscle Yankee) – træner Jimmy Takter
- Mission Brief – hoppe (Muscle Hill) – træner Ron Burke
- Habitat (Conway Hall) – træner Ron Burke
- Centurion ATM (SJ’s Caviar) – træner Åke Svanstedt
- The Bank (Donato Hanover) – træner Jimmy Takter
- Muscle Diamond (Muscle Hill) – træner Brett Bittle
- Walter White (Cantab Hall) – træner Jimmy Takter
Mission Brief satte absolut verdensrekord for 2-åringer I fjor med 1.08.7, og i vinter var målet med hende at starte mod hingstene i The Hambletonian.
Imidlertid har Mission Brief slet ikke levet op til sine præstationer fra i fjor, og so det ser ud for øjeblikket kommer hun nok snarere i The Oaks end i selve hovedløbet.
Mens The Hambletonian Stake igen køres som et afdelingsløb med indledende afdelinger og finale samme dag den 8. august, så er der indledende afdelinger ugen for for hopperne i The Oaks. Herfra går de ti bedste videre til finalen.