9-årige Outsider har vel aldrig været bedre. I aftes vandt den sæsonens 4. sejr for Christina Lindhardt på Jarlsberg-banen i Norge.
Outsider (Smok’n Lantern) kunne lige godt have heddet ”Outstanding” – for det var, hvad den var på Jarlsberg i aftes.
Christina Lindhardt sendte den tidligt spids og ingen var i stand til at følge parret, der tilbagelagde de sidste 500 meter efter 1.10.4 og sejrede i 1.12.7a/1609 m. Nummer to, Big City Rambler noteredes for 1.13.2.
Der var 40.000 kroner (norske) i førstepræmie og dermed har Outsider tjent omkring 120.000 danske kroner i denne sæson – og holder vel næppe med det.
Fra Jarlsberg skal det også med, at Bo Westergaard fik staldsejr ved den 4-årige Afrodisiac med Kai Johansen i sulkyen.
Afrodisiac tog sin tredje sejr i træk i 1.13.3a/1609.
Hoppen er efter franske Olimede og danske Besafe Højgaard.