Årets Copenhagen Cup-vinder Robert Bi med Robin Bakker i sulkyen starter i eftermiddagens Prix de Washington på Enghien-banen i Paris.
Efter sejren i Copenhagen Cup har Robert Bi startet en gang på Vincennes, hvor den skuffede og sluttede på en femteplads, Det viste sig efterfølgende, at den var sat til i halsen, og at det var årsagen til den svage præstation.
Nu melder træner Paul Hagoort sin fine 5-åring klar igen og sender til start i et af de få spirnterløb, der køres i Paris – Prix de Washington doteret med 120.000 Euro.
Robert Bi har trukket spor 4 i feltet, der tæller i alt 12 heste – heriblandt Roi du Lupin, Vincennes, Pascia Lest, Princess Griff og Chapeau.
Der kan spilles til samtlige eftermiddagens løb på Enghien i DanToto.