I vinter var han den store sejrssluger i Gulddivisions-løbene i Sverige – 7 sejre i træk og en invitation til Elitloppet blev det til inden sygdom slog Digital Ink ud. Nu er den store vallak klar til løb igen.
På tirsdag starter Digital Ink (Superphoto Kosmos) med Ôrjan Kihlström for første gang siden den 28. marts.
Efter 7 sejre i træk i Gulddivisionen blev Digital Ink syg og måtte slettes fra en planlagt start den 18. april på grund af feber.
Det tog længere tid end forventet at få Digital Ink klar igen, og enhver drøm om en start i Elitloppet måtte skrottes.
Først nu er Digital Ink klar til start ,og den starter tirsdag aften på Bollnäss i Bengt Ivarssons Minne – et løb over 2140 meter auto og med en førstepræmie på 100.000 kroner.
Løbet har nærmest Gulddivisions-status, for udover Digital Ink starter bl.a. Ed You, Ivar Sånna, Quid Pro Quo m.fl.