I eftermiddag falder de sidste brikker omkring Elitloppet med stor sandsynlighed på plads. På Gävle Travet køres Gulddivisionen over 1609 m og vinderen er sikret en plads i Elitloppsfeltet – men derudover er der tre pladser yderligere, der skal besættes.
Det er et flot felt, der mødes i Gulddivisionen – V75-6 på Gávle – og løbet ser meget åbent ud.
Det synes V75-spillerne også, og løbets favorit, 5 Creatine er blot spillet på 23% af kuponerne. Næstfavoritten 8 Panne de Moteur er på 21% og tredjefavoritten og 7 Maven er på 20%.
Der er altså ingen storfavorit til sejren, der automatisk udløser en invitation til Elitloppet.
Men udover de nævnte er der flere kapable sprintere til start.
1 Mosaiaque Face, 2 Knows Nothing og norske 6 Papagayo E for blot at nævne tre.
Inden for de senere år har to vindere af dette løb i Gävle gået videre og har vundet Elitloppet, nemlig Iceland og Nahar.
Husk i øvrigt, at der er mange penge at skyde efter i V75-spillet, idet der atter er en jackpot-pulje, og DanToto forventer, at der vil være lige over 33 millioner kroner i puljen til 7 rigtige.
Baneprogrammet til Gävle kan downloades på dette link – klik her