TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Det ligner et preparé!

af | 9. apr 2015 | Nyheder

Lørdag eftermiddag vender danske Ravenna tilbage i løbene på Vincennes efter en pause på to måneder.

Ravenna vandt i fjor fire sejre i fem starter på Enghien. Her starter den igen den 18. april. Foto Gerard Forni

Ravenna vandt i fjor fire sejre i fem starter på Enghien. Her starter den igen den 18. april. Foto Gerard Forni

At træner Fabrice Souloy selv sidder i sulkyen og at hesten første gang siden den 20 april i fjor starter med alle fire sko på indikerer, at Ravenna er ude for at få et løb i kroppen – et preparé, som det hedder på de kanter.

Ravenna (Legendary Lover K) er til start i Prix de la Lorraine, der er 4. løb på programmet, og har trukket spor 5 bag startvognen. Distancen er 2100 meter auto.

Løbet er forbeholdt heste, der har tjent under 355.000 Euro.

Lørdagens løb bruges som en finpudsning af formen til et løb på Enghien den 18. april. Her er distancen 2150 meter auto og det er for heste der har tjent max. 305.000 Euro – Ravenna har tjent 299.756 Euro og er altså godt inde i det løb.

Det var på Enghien at Ravenna i fjor vandt fire sejre i fem starter, så det er ikke for meget at kalde Enghien-banen for Ravennas yndlingsbane.