TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

DM-vinder imponerede

af | 9. dec 2014 | Nyheder

Ruth Reerstrup, der i juni måned vandt DM for Hopper på Fyens Væddeløbsbane med Birger Jørgensen i sulkyen, vandt i aftes en imponerende sejr på Färjestad-banen i Sverige.

Ruth Reerstrup  ved DM-sejren, KM Foto

Ruth Reerstrup ved DM-sejren, KM Foto

Bo Westergaard træner Carmody Lobell-datteren Ruth Reerstrup, der ikke havde startet siden den 24. september på Bjerke, hvor den opgav.

Nu havde Westergaard fundet en opgave til Ruth Reerstrup på Färjestad og sat Dagfin Aarum til at forvalte hendes chancer.

På forhånd vurderede Bo Westergaard hoppen som en outsider i løbet, der havde Windys Ways med Daniel Redén som storfavorit til 17:10.

Ruth Reerstrup fik ingenlunde nogen let rejse frem mod målet.

Med 1250 meter igen sendte Dagfin Aarum hende frem i tredje spor, og det var først i opløbssvinget parret kom ned i dødens.

Ned gennem opløbet kæmpede Ruth Reerstrup med længe førende Sherry med Bjørn Goop og side om side gik de to heste over mål, men med Ruth Reerstrup det nødvendige foran.

Ruth Reerstrup tog årets sjette sejr i fine 1.13.7/2160 m – der var 50.000 SEK i præmie og dermed har hun tjent omkring en halv million danske kroner i år.