I sidste del af historien om, hvordan dansk hestevæddeløbsport er opbygget, ser vi på de to sportslige hovedorganisationer, Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop.

Hestevæddeløbenes historie kan følges langt tilbage, men her holder vi os til facts omkring etableringen af de to hovedforbund.

Galopsporten var først og størst – det var landadlen og militærfolk, der arrangerede og deltog i de første galop.

VI er i 1800-tallet, og ønsket om at frembringe en så hurtig og ædel galophest som mulig førte til oprettelse af Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme i 1859 – det var jo et flot navn til en forening på den tid, men for nogle år siden ændrede Ædle Hesteavl, som foreningen blev kaldt i daglig tale, navn til det mere mundrette Dansk Galop.

Travsporten blev først rigtigt organiseret, da man i 1891 anlagde Charlottenlund Travbane. Kort forinden havde man stiftet Det Danske Travselskab – et pompøst navn, der stadig bruges.

Væddeløbssporten bredte sig ud over Danmark, og især travsporten fik greb i såvel publikum samt nye hesteejere, opdrættere, trænere og kuske.

Der blev oprettet baner på Amager, i Aarhus og i Odense og da Det Danske Travselskab som det ældste havde fungeret som en slags overformynder, opstod tanken om at oprette et forbund til at varetage sportens overordnede interesser, udfærdigelse af løbsreglementer, stambogsføring etc.

Det førte til dannelsen af Dansk Travsports Centralforbund i 1939.

Galopsporten var således underlagt det reglement som Ædle Hesteavl havde, mens travsporten havde DTC, og på forbundsplan blev de respektive sportsgrenes storløbsdage, Derby-dage, Grand Prix etc. koordineret.

Men mens alle, der havde interesse for galopsport kunne blive medlem af Ædle Hesteavl (Dansk Galop), så var Dansk Travsports Centralforbund (DTC) en lukket klub, der udelukkende havde landets travbaner som medlem.

Det er der dog senere lukket op for således at i dag er interesseorganisationer for amatører, hesteejere, Opdrættere, trænere, monterytter, ponytrav samt Greyhoundsporten (!) medlemmer af DTC.

Men der findes altså ikke personlige medlemsskaber i DTC, som gør der inden for galoppen.

Medlemmerne i DTC har ikke samme antal stemmer til generalforsamlingerne – de i alt 39 stemmer er fordelt således:

Det Danske Travselskab………………………………………………………………………….6 stemmer

Jydsk Væddeløbsbane ……………………………………………………………………………4 stemmer

Billund Trav A/S …………………………………………………………………………………….4 stemmer

Fyens Væddeløbsbane A/S …………………………………………………………………….4 stemmer

Skive Trav (væddeløbsforening) ……………………………………………………………..4 stemmer

Aalborg Væddeløbsforening …………………………………………………………………..4 stemmer

Nykøbing F Travbane A/S ………………………………………………………………………3 stemmer

Bornholms Travselskab…………………………………………………………………………..3 stemmer

Sammenslutningen af Travhesteejerforeninger i Danmark ………………………..1 stemme

Foreningen af Traveropdrættere i Danmark …………………………………………….1 stemme

Trænerforeningen af 1909 ………………………………………………………………………1 stemme

Forenede danske Travamatører ……………………………………………………………….1 stemme

Greyhoundsport Danmark ……………………………………………………………………….1 stemme

Dansk Ponyvæddeløbsforening ……………………………………………………………….1 stemme

Dansk Montéforening ……………………………………………………………………………..1 stemme

I alt …………………………………………………………………………………………………….39 stemmer

Ønsker man indflydelse i Dansk Travsports Centralforbund, så går vejen altså gennem en af de tilsluttede foreninger eller baner.

Tre af banerne er, som det fremgår – Aktieselskaber – De øvrige baner drives af ”væddeløbsforeninger”, der enten ejer banen eller lejer sig ind på banen hos ejeren, der oftest er et aktieselskab kontrolleret af Væddeløbsforeningen.

Til hver bane er tilknyttet en hesteejerforening og/eller en travamatør klub resp. galopklub, der kan have repræsentanter i det man kan kalde banens hovedbestyrelse.

Oprindeligt havde de to forbund inden for trav og galop alle opgaver i forbindelse med driften af hestevæddeløbssporten, men efter dannelsen af driftsselskabet, Dansk Hestevæddeløb i fjor, er de to forbunds opgaver nu slanket til at dreje sig udelukkende om at varetage sportens reglement, stambogsføring, afholdelse af åringsauktion etc.

Jeg håber med denne gennemgang i tre artikler at have kastet lys over trav og galopsportens opbygning i Danmark.

Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at sende dem til mig.