Den franske topkusk og montejockey, Eric Raffin havde en god dag på Vincennes søndag eftermiddag, hvor han vandt tre sejre og en mindre placering i sine otte starter – det samlede præmiebeløb var på 235.040 Euro eller 1,7 mio danske kroner,

ERic Raffin havde en god dag på Vincennes. Foto Gerard Forni
I Frankrig er det normalt at en kusk/jockey får 5% af præmierne i væddeløbene.
Det betyder, at daglønnen for Eric Raffin i går blev på 5% af 235.000 Euro = 11.760 Euro – eller små 90.000 kroner.
Ja, det er lønsomt at være et topnavn i fransk travsport og efter søndagens løb har Eric Raffin hhv. indkørt og indredet 4.4 mio. Euro – 33 millioner kroner – og med 5% i provision så er det en foreløbig årstjening på 1.65 million danske kroner!
Eric Raffin vandt dagens største løb, Prix du President de la Republique, der er det største monteløb for 4-årige heste, med hoppen Altessima (Rocklyn) i 1.14.1/2875 m – her var førstepræmien på 108.000 Euro.
Altessima ejes af storstalden Ecurie Victoria Dreams og trænes af Philippe Moulin. Hoppen tilhører første årgang efter Love You-sønnen Rocklyn, der pt indtager en sjetteplads på hingstelisten for A-årgangen.
En anden imponerende sejr vandt Raffin med 3-årige Booster Winner (Love You), der var uden konkurrence i det klassiske monteløb Prix d’Essai med 90.000 Euro i førstepræmie.
Booster Simoni, der trænes af Sebastian Guarato, vandt helt efter behag i 1.13.3/2175 – nummer to Bird Parker (Ready Cash) løb 1.14.1.
Endelig vandt Eric Raffin Prix de Grasse med 5-årige Vabellino (Ouragan de Celland) i 1.13.5/2700 m – den trænes som Booster Winner af Sebastian Guarato og fik 36.000 Euro i førstepræmie.

Altessima med Eric Raffin var uden kokurrence. Foto Gerard Forni