TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sverige: Nye regler skal give større felter

af | 10. nov 2026 | Nyheder

Svensk travsport er i krise – antallet af aktive udøvere er faldet drastisk, spillet på heste falder ligeledes. Nu indfører man nye løbsregler i et forsøg på at vende udviklingen.

At de store professionelle stalde også har været en for dominerende position i svensk travsport og dermed fået B-trænere til at skære ned på antallet af heste eller helt trække sig ud af sporten er også en ting, der er årsag til at Svensk Travsport nu indfører nye regler fra årsskiftet i cirka en tredjedel af løbene.

Nedenfor er uddrag fra den præsentation, som Svensk Travsport har lavet på deres hjemmeside -. Oversat til dansk:

  • Heste skal som regel starte mod andre heste i samme klasse som deres egen.
  • ”Almindelige heste” skal kunne konkurrere lidt oftere i beskyttede løb uden at skulle møde overlegne topheste – men i de beskyttede løb er præmiepengene lavere.
  • Eliten skal kunne konkurrere om høje præmiepenge mod de allerbedste – men det skal være lidt mere besværligt og mindre lønsomt for eliten at starte mod svagere modstand.

De beskyttede løb (løb med en form for begrænsninger/tillæg for de bedste heste i klassen) bliver inddelt i tre niveauer. Det laveste kaldes niveau C og svarer omtrent til de nuværende almindelige breddeløb. Niveau B svarer omtrent til det nuværende Breddplus, og niveau A svarer omtrent til de hverdagsløb, der i 2026 er blevet kørt med pointbegrænsninger, eksempelvis ”for heste med højst 1 200 point”.

Niveau C (det laveste niveau)

  • For heste med højst 250* startpoint.
  • For kuske med højst 150 starter det foregående år (lokale forskelle kan forekomme).
  • Der kan undertiden være begrænsninger for trænere (f.eks. at løbene kun er for B-trænere eller trænere, der havde et bestemt begrænset antal starter det foregående år).
  • Løbene køres fortrinsvis på hele løbsdage, hvor samtlige løb er på niveau B og/eller C, eller som enkeltstående løb på almindelige løbsdage (svarende til P21-løb).
  • Præmiepenge: omtrent som i de nuværende breddeløb.

Niveau B

  • For heste med højst 250-400* startpoint (tilpasset lokale behov).
  • For kuske med højst 150 starter det foregående år (lokale forskelle kan forekomme).
  • Der kan undertiden være begrænsninger for trænere (f.eks. at løbene kun er for B-trænere eller trænere, der havde et bestemt begrænset antal starter det foregående år).
  • Løbene køres fortrinsvis på hele løbsdage, hvor samtlige løb er på niveau B og/eller C, eller som enkeltstående løb på almindelige løbsdage (svarende til P21-løb).
  • Præmiepenge: omtrent som i det nuværende Breddplus.

Niveau A

  • For heste med højst 400-600* startpoint (tilpasset lokale behov).
  • For alle kuske.
  • Der kan undertiden (men ret sjældent) være begrænsninger for trænere (f.eks. at løbene kun er for B-trænere eller trænere, der havde et bestemt begrænset antal starter det foregående år).
  • Køres ofte som 1-2 enkeltstående løb på hverdagsløbsdage (inkl. onsdage), men kan også køres som hele løbsdage udelukkende med disse løb.
  • Ofte ”spor efter startpoint”, ”spor efter startpræmiesum” eller ”tillæg efter startpoint”.
  • Undertiden kan heste med mange point få lov til at starte på niveau A, men så med tillæg eller mod heste med en højere startpræmiesum.
  • Præmiepenge: et sted mellem det nuværende Breddplus og den nuværende hverdagstrav.

Lokale forskelle i startpoint og kuskebegrænsninger kan forekomme afhængigt af regionale behov og årstid.

*Hestenes startpoint bliver lavere fra 2027, cirka 30-60 procent lavere.
I alt bliver der i løbet af året kørt cirka 7 000 løb, hvoraf omtrent 900 er på niveau C, 400 på niveau B og 1 000 på niveau A.

Det betyder, at cirka 33 procent af løbene i 2027 er niveauløb. Hverdagsløbene udgør cirka 55 procent af det samlede antal, mens cirka 12 procent af løbene har mindst 100 000 kr. i førstepræmie.

Startpoint uden placeringspoint

Travsporten bruger såkaldte startpoint til at afgøre, hvilke heste der skal have plads på en startliste, når der er tilmeldt flere heste, end der er plads til. Startpointene beregnes ud fra hestenes fem seneste starter.

De seneste år har hestene fået 1 point for hver hundrede kroner, de har tjent, men også bonuspoint for de fem bedste placeringer.

En sejr i et løb med 15 000 kroner i førstepræmie har givet hesten 550 point (150 for præmiepengene + 400 placeringspoint for sejren). En tredjeplads med samme præmiebeløb på 15 000 kroner har givet 250 point (150 for præmiepengene + 100 for tredjepladsen).

Fra 2027 fjernes placeringspointene, og i stedet beregnes startpoint udelukkende ud fra præmiepenge (1 point pr. indtjent hundrede kroner). Det betyder dels, at alle heste generelt vil have færre startpoint (cirka 30-60 procent færre), dels at pointene for de to heste i eksemplet ovenfor bliver præcis de samme. Hvis hesten tjener 15 000 kroner, får den 150 point, uanset om det er for en sejr eller en tredjeplads.

Placeringspointene fjernes for at undgå, at for gode heste bliver sat til at starte i løb på for lavt et niveau. Nu bliver belønningen i form af ”billige” startpoint ikke lige så stor for dem, der forsøger at starte mod for svag modstand.

Ovenstående er altså regler, der indfører i Svensk Travsport fra Nytår 2027.