TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Favoritpræget formiddag på Fyn

by | 11. Oct 2026 | Nyheder

306 kroner til fire rigtige i V4-spillet på Fyens Væddeløbsbane.

Kramersking og Bjarke Christensen ved en tidligere sejr. Foto: Gorm Johansen

Fyens Væddeløbsbane afvikler i dag en såkaldt kombidag med både trav og galop på programmet, og dagen blev indledt med fire travløb, hvor kun Camilla Borum serverede en overraskelse for spillerne, da hun vandt 1. løb med sin egen Maia (Make It Happen).

Det var årets fjerde sejr til Maia, der i øvrigt skal i aktion igen allerede på torsdag i Århus, og vinderodds blev 11,08.

Herefter fulgte to næstfavorit/favorit-sejre til hhv. Gentle Yankee (Muscles Yankee) med Eliana Harm og Livi Platini H M (Broadway Hall) med Pernille Rasmussen, inden Bjarke Christensen lukkede og slukkede med Kramersking (ENS Snapshot), der ganske som ventet tog årets sjetteen sejr på Fyens Væddeløbsbane i tiden 1.164/2180 meter.

Bjarke Christensen øgede dermed forspringet på amatørernes Top 10 og er nu noteret for 11 sejre, mens Kramersking formentlig er sikker på titlen som Årets Hest efter dagens triumf.

Sejren til Kramersking betød, at der i V4-spillet blev 306 kroner til rækker med fire rigtige.