TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travera: To løbsheste og en følhoppe til Danmark

by | 10. Oct 2026 | Nyheder

Lørdagens dyreste løbshest på Travera-auktion blev den 3-årige hoppe Colette Wib, som Lunden-træneren Søren Johansson købte for 210.000 SEK.

Colette Wibb er efter Father Patrick og har Violet Effe (Ready Cash) som mor. Violet Effe løb selv 1.11.7 og tjente 322.201 SEK.

Hendes moder, Dotty Effe (Sierra Kosmos) er også moder til den fine italienske hoppe, Island Effe (Lemon Dra) født 2004 – 1.11.5 – 479.155 Euro.

Colette Wibb. Foto Travera

Colette Wibb blev som åring solgt for 200.000 SEK og gik i træning hos Paul Hagoort.

Hun har primært startet i Sverige, hvor det er blevet til 12 starter, 2 sejre, rekord 1.13.2 og en indtjening på 223.683 SEK.

Colette Wibb har to brødre, der også blev solgt som åringer.

Leandro Wibb (Walner) kostede 1.7 mio. SEK – han har tjent 236.000 SEK, mens Nikola Wibb (Googoo Gaagaa) kostede 550.000 SEK – han har nu tjent 215.000 SEK.

Bornholms Truckservice købte den 4-årige vallak, I’m Who (Who’s Who), der har startet 9 gange, bedst taget en andenplads, tjent 44.700 SEK og sat rekord 1.16.0am. Pris 22.000 SEK.

Michael Nørlem fra det nordjyske var faldet for den 6-årige følhoppe Kambi i fol v. Italiano Vero.

Kambi, der i år har hingstføl efter Italiano Vero, står i Frankrig – føllet er ikke med i handlen.

Kambi er efter Muscle Hill og de finske tophoppe She Loves You (Love ou) – Kambi, der er ustartet, fik sit første føl i 2024 – Overcomer (Greenshoe), der solgtes på auktion for 380.000 SEK.

Se alle resultater fra Travera-auktionen – klik her