28 heste ville være med i Jydsk 2-årings Grand Prix 2026.

De 28 heste er fordelt på 17 hingste/vallakker og 11 hopper.
Øverst i pointberegningen står ikke helt overraskende Flemming Jensen-trænede Ninjago (Maharajah), der vandt Auktionsløbet i Aalborg for Hingste/vallakker, mens nummer to er Poul Hagoort-trænede Nassir Dust (Greenshoe), der vandt Mark Ingdams Mindeløb på Derbydagen og siden har vundet et 2-årsløb på Wolvega i tiden 1.14,2a/1609 meter.
Den opmærksomme læser vil bemærke navnet Ni Dieu Ni Maitre, der er opdrættet og ejet af franske Phillippe Allaire – og som ligeledes trænes af Poul Hagoort.
Ni Dieu Ni Maitre har startet to gange på Wolvega. Første gang vandt han på 1.15,0a/1609 meter og anden gang var Chapter Seven-sønnen nummer to bag Nassir Dust i 14,3.
Man savner Henrik Thomsen-trænede Naomi Wynn (Readly Express), der vandt hoppernes Auktionsløb i Aalborg, men hun er desværre ikke meldt i Jydsk 2-årings Grand Prix.
Pointberegning: KLIK HER
Jydskl 2-årings Grand Prix køres lørdag den 3. oktober.
