TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nu har amerikanerne fået øjnene op for det europæiske blod

by | 20. Sep 2026 | Nyheder

På Ohios største auktion var det afkom efter Ready Cash-søn, Ready for Moni meget efterspurgte og hans afkom nåede den højeste gennemsnitspris.

Ohio er den stat i USA, hvor der fødes flest travheste (pacer/trav) og staten har nu fået et meget attraktivt Sire Stakes-program, hvor der i otte finaler for 2 og 3-åringer køres om 400.000 dollars i hver.

De store præmier har en positiv effekt på priserne på åringer og på fredagens auktion, Ohio Selected Jug Sale blev der sat rekord med en gennemsnitspris på 34.295 dollars.

Ser vi udelukkende på traverne så var gennemsnitspriserne endnu højere – 37.345 dollars for 58 hingste og 40.055 dollars for 55 hopper.

På auktionen var der tre åringer, der solgtes for 200.000 dollars og 12 kostede over 100.000 dollars,

Ready for Moni

Ready for Moni – en Ready Cash-søn, der har Moni Maker som mormor, er slået godt igennem med sine to første årgange, og de 20 afkom efter ham, der solgtes på auktionen, opnåede en gennemsnitspris på 56.100 dollars.

Ikke dårligt for en hingst, der står til 5.000 dollars.

Det har været svært for hingste med ”europæisk” afstamning at slå igennem i USA, men pt har såvel International Moni (Love You), Calgary Games (Readly Express)  som Ecurie D (Infinitif) udover Ready for Moni stor succes. – og det har en afsmittende effekt på auktionspriserne.

I Ohio er det ellers In Range, der skulle dominere efter den succes han har haft med bl.a. Big Ranger, men hans 18 afkom solgtes ”kun” for en gennemsnitspris a 46.556 dollar.

Det var mindre end gennemsnitsprisen for 9 afkom efter Branded by Lindy solgtes for – de kostede i snit 48.111 dollars.

De store amerikanske stalde har fået øjnene op for de mange penge i Ohio og såvel Ron Burkes The Burke Brigade samt Reijo Liljendahl fra Marcus Melanders stald var på plads og købte flere heste.

Liljendahls dyreste hest var hoppen Free Range efter In Range- Gypsy Wind, der kostede 200.000 dollars.

Se alle resultater fra auktionen på dette link – klik her

Er du mere interesseret i avl og opdræt så kan du se hingstebogen 2026 for Ohio på dette link – klik her