Det her har ikke noget at gøre med de manglende danske resultater i Derbyweekend, men vil tegne et billede af den alvorlige situation som svensk travsport står i – og som vil kunne få alvorlige følger for os i Danmark.

Det er let at forstå hvorfor Facebook flød over med begejstrede indlæg fra svenske travfolk, der havde været til Derbyweekend på Charlottenlund Travbane.

For her var der fest og farver, jubel og klapsalver under og efter løbene og der var fint besat på tilskuerpladserne.

Lørdag var der omkring 3.000 til Hoppe Derbydagen og søndag omkring 6.500 – tallene er uofficielle, men næppe langt fra virkeligheden.

Under alle omstændigheder var det en fest på Charlottenlund Travbane i Derbyweekenden.

Og så skifter scenen til Jägersro-banen – en times kørsel fra Lunden.

En Derby weekend uden begejstring og uden tilskuere.

1.266 tilskuere var der på Jägersro lørdag og derbydagen sneg sig op på 1.431.

Vi har problemer i dansk travsport – og de er også mere alvorlige end det ser ud til på overfladen, men svenskerne har problemer og de er endnu større, for ikke blot svigter publikum, men spillet følger desværre med.

Især V85-spillet, der uanset starttidspunkt slet ikke har samme appeal til spillerne som V75-spillet havde.

Nu er det selvfølgelig let at sige, at det er V85-spillet der alene er skyld i den dårligdom, der findes i svensk travsport.

Men det er i hvert fald en stor del af det.

Se nu bare omsætningstallene i den svenske Derbyweekend.

Lørdag faldt omsætningen i V85 alene med 11.6% i forhold til samme dag i fjor – om søndagen faldt den med 10.5%.

Derimod var der faktisk fremgang i de fleste andre spilleformer på Derbydagen, så omsætningen uden V85 endte med en fremgang med 1,7%.

Det billede går dog ikke igen om lørdagen, hvor det kun var i V5 og V3, der var større omsætninger i forhold til i fjor, og samlet set ender det med et minus på 6,5% excl. V85.

Det er ikke kun i spillet, der er tilbagegang – antallet af aktive udøvere i Sverige er faldet markant i dette århundrede.

Mens antallet af A-trænere – professionelle trænere- er stabilt, så er antallet af B-trænere – amatørtrænere – faldet med over 50% siden 1990-erne og fra at have haft op mod 8.000 B-trænere er der i dag 3.300 B-trænere – og flere og flere af dem falder fra.

Svensk travsport domineres i dag af få trænere og storhesteejere, og det betyder, at der er langt mellem af ”Folke-heste” som Elisabeth Almhedens A Fair Day dukker op og klarer sig i storløbene.

Svensk travsport er blevet for professionel på godt – men især på ondt, for det har kvalt bredden.

Og igen: Uden bredde – ingen top.

Herhjemme vil jeg kalde trav- og galopsporten for semi-professionel og vi har stadig – i hvert fald på provinsbanerne – det sociale sammenhold.

Både i forbindelse med en løbsdag, men også i det daglige.

Men at der generelt ikke længere trænes heste på de stationære baneanlæg (skive og Falster undtaget) er også med til at gøre det vanskeligere at få ungdommen interesseret i sporten.

Og så er der det med økonomien.

Fra 2028 baseres Dansk Hestevæddeløbs økonomi på en overførsel fra Kulturministeriet – de såkaldte Breddepenge – der er på omkring 35 millioner kroner og den afgift, der betales af dansk spil til danske løb – det er i alt omkring 10 millioner kroner

Dertil kommer penge fra Sveriges-aftalen – der fortsat vil være omkring 50 millioner kroner – samt de penge, som banerne selv kan skaffe gennem udlejning, sponsorater, entreindtægter etc. ligesom Bet25 også sponserer løbsdage og marketing.

Men i 2028 mangler vi de 18.3 millioner kroner som vi i år har fået for sidste gang fra Staten – det er de penge, der oprindeligt var på 75 millioner kroner i 2018, men som er blevet udfaset gennem de seneste år.

Sveriges-aftalen er under forhandling – ja, egentlig skulle den være klar til underskrift, men hvad den vil indebære for dansk travsport og for fremtiden, det venter vi stadig på – ligesom vi venter på Handlingsplanen 2030, der har været talt om i et par år.

Men optimismen findes fortsat hos nogle i dansk travsport – det viste Derbyauktionen på Lunden, men den viste også, at der var opdrættere, der måtte tage hjem med deres heste uden at have fået bud eller ikke have fået et acceptabelt bud for deres åring.

Så alt er ikke rosenrødt – selv om vi havde en fest i den danske Derbyweekend!