TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Færre parkeringspladser i Derbyweekenden

af | 25. aug 2026 | Nyheder

Charlottenlund Travbane opfordrer publikum til at tage offentlige transportmidler, cykle eller gå i forbindelse med Derbyweekenden, da parkeringsmulighederne i år er mindre.

Parkeringspladsen ved staldene er i år lukket på grund af Derbyauktionen.

-Kun kuske og trænere, der har heste til start kan komme til at parkere på parkeringspladsen ved staldene, siger Elsebeth Stausholm.

Elsebeth Stausholm

-Øvrige henvises til parkeringen på Grøndalssletten, der vil være åben både lørdag og søndag og til parkering på sidevejene i området, siger Elsebeth Stausholm, der på Facebook ar lavet følgende opslag omkring parkeringsproblematikken i Derbyweekenden:

EKSTRAORDINÆRT FÅ PARKERINGSPLADSER I ÅR

I forbindelse med Derbyweekenden har vi i år ekstraordinært begrænset mulighed for parkering omkring Charlottenlund Travbane. Derfor forventer vi, at parkeringspladserne hurtigt bliver fyldt – særligt søndag på den store Derbydag.

Vi vil derfor meget gerne opfordre jer til at overveje alternativer til bilen.

Kan du blive kørt- og sat af?

Det kan være en rigtig god løsning. Aftal eventuelt på forhånd, hvor- og hvornår du bliver hentet igen.

Kan I køre flere sammen?

Fyld bilen og gør Derbyturen til en fælles oplevelse allerede hjemmefra. Jo flere, der kører sammen, desto bedre udnytter vi de få parkeringsmuligheder.

KOM MED OFFENTLIG TRANSPORT

Charlottenlund Travbane ligger heldigvis rigtig godt i forhold til offentlig transport.

Charlottenlund Station ligger i gåafstand fra Travbanen, og der er desuden gode busforbindelser i området.

For mange gæster vil tog eller bus derfor være både en nem og behagelig måde at komme til og fra Derbyweekenden på – og samtidig slipper man for at skulle lede efter en parkeringsplads.

🚲CYKLEN ER OGSÅ EN MULIGHED

Bor du i København, Gentofte eller nærområdet, kan cyklen være et rigtig godt alternativ. Så slipper du både for trafik og jagten på en parkeringsplads.

🚗HVIS DU KOMMER I BIL

Er bilen nødvendig, så er vores bedste råd:

KOM I RIGTIG GOD TID!

Der vil være mange mennesker og ekstra trafik omkring Travbanen, og vi kan desværre ikke garantere en parkeringsplads tæt på banen.

Følg altid skiltning og anvisninger fra vores parkeringsvagter og personale. Undgå venligst at parkere, så indkørsler, private veje eller adgangsforhold for vores naboer bliver generet.

Vi holder til midt i et dejligt boligområde, og derfor beder vi alle vores gæster om at vise ekstra hensyn til vores gode naboer. ❤️

💡GØR TUREN TIL EN DEL AF DERBYOPLEVELSEN

Vores bedste råd er ganske enkelt: Planlæg transporten hjemmefra.

Bliv kørt, tag toget, hop på bussen, cykl eller kør flere sammen – og brug energien på det, det hele handler om:

At nyde DANSK TRAV DERBY WEEKEND 2026! 🏆🐴

Vi glæder os til at byde jer velkommen til to fantastiske dage på Lunden.

LØRDAG 29. AUGUST – DANSK HOPPE DERBY

SØNDAG 30. AUGUST – DANSK TRAV DERBY

Tak fordi I hjælper os med at få trafikken og parkeringen til at glide bedst muligt – og tak fordi I viser hensyn til hinanden og vores naboer.

Velkommen til Lunden – og velkommen til årets største travbegivenhed!

.