TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Langelænder – en overraskelse i Dansk Hoppe Derby

af | 24. aug 2026 | Nyheder

Forventningerne var ikke store, da den fynske amatørkusk Søren Demant Andersen anmeldte Langelænder til Hoppe Derbyprøven, men overraskende formåede parret at besætte en tredjeplads og dermed sikre sig plads i Hoppe Derby-feltet på lørdag.

-Det et stort for mig og for mine venner i anpartsstalden, der ejer Langelænder at vi på lørdag skal starte i Dansk Hoppe Derby, siger Søren Demant Andersen til travservice.

Langelænder flankeret af Michaela og Søren samt Thomas Demant Andersen. Foto Martin Timm

-Jeg vidste, at vi var på en hård opgave i Hoppe Derbyprøven, men jeg valgte at køre mit eget løb, og det tror jeg gav den overraskende tredjeplads bag de to favoritter, Lady Zola og Lipa Wee.

-Langelænder var ikke træt efter løbet, og jeg tror at hun vil være endnu bedre på lørdag, men vi er outsidere, og vi være glade og stolte, hvis vi kan få en præmie med hjem, siger Søren Demant Andersen videre.

-I fjor var Langelænder rat af sygdom det meste af tiden. Havde hun ikke virus, så havde hun problemer med halsen. I år er det gået meget bedre og hun viser da også fremgang start for start.

-Jeg træner Langelænder hjemme på Nordfyn hos mine forældre, som også deltager i arbejdet med hende.

Langelænder med Søren Demant Andersen vandt løb på Charlottenlund Travbane i juni måned. Foto Martin Timm

-Min far går ofte tur med Langelænder som var det en hund, for hun er en herlig hest, der er nem at omgås.

-Team Baccis, der ejer Langelænder, består af 12-13 personer – nogle har været i travsporten i mange år – andre er forholdsvis nye, men de tager alle turen til Lunden på lørdag for at heppe på Langelænder, slutter Søren Demant Andersen.