TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bornholms største løbsdag

af | 22. aug 2026 | Nyheder

I dag køres det, der regnes for Bornholms største travløb – det fineste løb, man som bornholmer kan vinde på øen – Bornholmsmesterskabet.

Da der nyligt blev kørt kvalifikationsløb, vandt 7 Leon Zon med Kim Mortensen overraskende til 22 gange pengene.

Som ejere af vinderhesten måtte Ulla og Laura Pedersen først vælge startspor til mesterskabet og noget overraskende valgte de ikke startspor 3, hvorfra Leon Zon vandt, men derimod startplads i anden række!

Hesten er langsom fra start og ville ikke have fordel af startpladsen i førsterække bag startvognen, er begrundelsen.

Nu fik sidste års vinder af Bornholmsmesterskabet, Ismael F Boko med John Gommans startspor 3 – den havde i øvrigt startspor 7 i kvalifikationsløbet, så der er lavet en bytter!

Ismael F Boko var nummer tre i kvalifikationsløbet og kan den få spids er der gode muligheder for at den kan gentage sejren fra i fjor.

Hårdeste konkurrent er 1 Bold Request med Mads Petersen og 2 Frøns Hjortshøj med Niels Kristian Hansen.

Lunden-træneren Axel Jacobsen gæstespiller i Bornholmsmesterskabet, hvor han skal køre 4 Apollo Damgård – den 14-årige hest, han havde i træning som unghest og som han bl.a. kvalificerede til start i Dansk Trav Derby.

Bornholmsmesterskabet, der har en førstepræmie på 25.000 kroner, køres som 7. løb med start klokken 14.12.

Løbsdagen på Bornholm, der indledes allerede klokken 12.00, har i alt 11 løb.

På Bet25 har Rene Kjær følgende tips til løbsdagen – klik her

Bet25 Live har i øvrigt udvidet dækningen af Mesterskabsdagen, idet Steen Madsen vil være reporter på banen.