TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Italiensk storløb på Bet25

af | 15. aug 2026 | Nyheder

I aften køres afdelingsløbet Gran Premio Citta di Montecatini på 800-meter banen i Montecatini og Bet25 har spil til hele løbsdagen, hvor der bl.a. kommer dansk 3-åring til start.

Montecatini-banen i Toscana er en sommerbane beliggende i kurbyen af samme navn.

Gran Premio Citta di Montecatini er banens største løb – det køres med to indl. Afdelinger hvorfra de fem bedste kvalificere sig til finalen.

Distancen i alle løb er 1640 meter auto – i de to indl. Afdelinger er der 6.486 Euro i førstepræmie, mens der er 42.200 Euro i finalen.

Løbet er kørt siden 1953 og i 2000 vandt danske Attention Flamingo med Andrea Guzzinati u sulkyen – da var den samlede præmiesum i finalen på 220 millioner – Lire!

Der er 18 heste til start i årets udgave – de seks trænes af Alessandro Gocciadoro.

Selv kører han Jimmy Ferro BR i 1. afdeling og Dany Capar i 2. afdeling – Dany Capar er klart hans bedste chance

Finalen køres som 9. løb, start klokken 23.45 – i 8. løb over 2040 m auto starter den danske 3-åring Meera Wynn med Roberto Vecchione.

Hoppen kommer fra en andenplads i Montegiorgio den 26. juni i 1.14.1/1640 m.

Favorit bliver Erik Bondos 2 Instinct Grif med Francesco Facci, der er vinder i sin sidste start.

Husk at du kan se live stream fra alle italienske løb på dette link – klik her