Søndag vandt Kingston med Dwight Pieters på Åmål årets første sejr og det var desuden første sejr siden sejren i Derbyprøven den 12. august i fjor.
Det var femte start Kingston (Great Challenger) gjorde i regi Maria Törnqvist og på 800 meter-banen Åmål, hvor man i dag kørte på højre volte som i Aarhus, kunne Kingston med Dwight Pieters vinde en sikker sejr i 1.12.5a/2080 m – præmie 50.000 SEK.

Kingston ejes af fynske Tine og Jan Pilegaard og er opdrættet af Maja og Uffe Sulkjær i Nordjylland.
Åmål-banen planlægger i øvrigt at omlægge banen fra venstre og til permanent højre kørsel.
