TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk 2-åring vandt i Holland

af | 7. aug 2026 | Nyheder

Danske Ni Dieu Ni Maitre med Jim Veldman vandt sikkert 2-års premieren på Victoria Park i Wolvega – den anden danske deltager, Nassir Dust blev nummer fire.

PÅ en regntung bane konkurrerede otte 2-åringer over 1609 meter og med en førstepræmie på 2.500 Euro.

Silver Girl Boko (Gareth Boko) med Dion Tesselaar tog spids og efterhånden kom Ni Dieu Ni Maitre (Chapter Seven) med Jim Veldman frem udvendigt, mens Paul Hagoort-trænede Nassir Dust (Greenshoe) med Robin Bakker sad i vinderhullet.

Ni Dieu Ni Maitre vandt sikkert

Med 600 meter tilbage galoperede førende Silver Girl og Ni Dieu Ni Maitre kunne herefter overtage føringen – nu med Salina Meerswaal (Donato Hanover) med Jaap van Rijn udvendigt og bag denne Spirit Meersval (From Above) med Micha Brouwer,

Ni Dieu Ni Maitre. Screendump/Gemini

Robin Bakker ledte opløbssvinget rundt og ind i opløbet efter angrebsplads med Nassir Dust, men fandt ingen.

Foran kunne Phillipe Allaires Ni Dieu Ni Maitre vinde sikkert i 1.15.0a/1609 m foran de hårdt kæmpende Salina Meersval og Spirit Meersval, mens Thomas Lind-Holms Nassir Dust besatte fjerdepladsen i 1.15.6 – det gav 400 Euro i præmie.

Nassir Dust. Screendump/Gemini