Veikko Haapakangas, der er privattræner for den svenske storstald, Denco AB, har med øjeblikkelig virkning fået inddraget sit licens, og de heste han har startmeldt, bliver slettet.
Det er en episode, der blev opfanget af en overvågningskamera den 1. august, der har fældet Haapakangas
Her ser man Haapakangas ankomme i en lille hestetransport sammen med en medhjælper.
Siderampen blev slået ned og Haapakangas går op til hesten og slår den i hovedet med en træktøjle – det sker to gange – også hjælperen slår efter hesten på et tidspunkt,

Videoen blev publiceret af Travronden onsdag og torsdag skred Svensk Travsport til handling og inddrog 26-årige Veikko Haapakangas trænerlicens.
Sagen skal nu videre behandles hos ST.
Veikko Haapakangas var blot 23-årig, da han blev ansat for privattræner for Denco AB – i fjor havde han sit hidtil bedste år med 4.349.200 SEK i indkørte præmier.
På træningslisten står der 49 heste – to af dem skulle have startet i morgen på Kalmar, men er slettet!
Svenskt Travsport har i denne sag reageret hurtigt – og man kan sige efter boge med en udelukkelse af synderen, men i en anden sag med lighedspunkter, nemlig sagen med Maria Törnqvist og Dwight Pieters, hvor de tildelte en hest flere slag på en træningstur, er der ikke sket noget endnu – sagen er fortsat under behandling.
Det virker ikke helt som der er lighed for loven i de to svenske tilfælde!
