TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tysk Derby-auktion: svag købelyst

af | 2. aug 2026 | Nyheder

Årets tyske Derbyauktion på Mariendorf-banen i Berlin var præget af svag købelyst og af at ikke færre end 15 ud af 60 anmeldte åringer udgik.

Blandt de udgåede heste var fire fra Gestüt Lasbek, der ankom til banen, men da den person som havde ansvaret for Lasbek-hestene ikke måtte komme ind på banens område, vendte transporten om kørte hjem.

Uheldigt for såvel Lasbek og for potentielle købere, at en tvist mellem Mariendorf-banen og denne Lasbek-ansatte skulle få dette resultat!

Af de 45 åringer der kom i ringen, blev de 32 solgt til en gennemsnitspris på 12.906 Euro – det er en nedgang fra i fjor på 11.5%.

Auktionens dyreste – hingsten Aminou

Dyrest var hingsten Aminou efter Hohneck – Navy Blue (SJ’s Caviar) der solgtes for 48.000 Euro til Thomas Jander.

Moderen Navy Blue har rekord 1.13.0 og har tjent 46.813 Euro. Hendes første afkom er hoppen Colombe Blanche (Campo Bahia) 1.14.1 – 355.200 SEK – hendes 3-åring, Wake me Up (Explosive Matter) debuterede i juni i München på 1.18.4a/2000 m som uplaceret.

Thomas Jander, der købet Aminou kommer fra galopsporten – han købte endnu en åring på auktionen – Gloria Ferro (Readly Express) for 12.000 Euro – moderen Samima Ferro (Love You) 1.13.1 – 28.900 er en helsøster til tophesten, Jimmy Ferro 1.09.5 – 268.819 Euro.