TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Historiens vingesus på Lunden

af | 2. aug 2026 | Nyheder

Det er 50 år siden Tarok med Jørn Laursen vandt Dansk Trav Derby og det mindes i dag på Charlottenlund Travbane.

Ikke blot køres Taroks Mindeløb, men Jørn Laursen og familie vil også være til stede ligesom der er arrangeret et løb, hvor kuske, der tidligere har vundet Dansk Trav Derby er til start.

Dette løb er 2. løb og byder bl.a. på et gensyn med svenske Johnny Takter.

Taroks Mindeløb er forbeholdt hopper og har en førstepræmie på 50.000 kroner.

Her kommer den bornholmske banerekordholder 5 Hejdi Hovmand med Rene Jonassen til start – det er førte gang siden 30. maj 2022 at Hejdi Hovmand starter på en bane uden for Bornholm!

Et godt modbud til Hejdi Hovmand er 2 Beibe Garde med Ken Ecce, der er inde i en rivende udvikling og vandt på besnærende vis i sin sidste start på Jägersro.

Og apropos Jägersro – så er der udtagelsesløb til det store amatørløb, KGB’s Minne, der køres på den svenske Derbydag med en førstepræmie på 150.000 SEK.

Her er blot syv ekvipager til start – 3 Ceboruco med Mariann T. Nielsen kvalificerede sig i fjor og prøver igen og er blandt favoritterne sammen med 4 Koogoo Gaagaa med Søren Demant Andersen og 7 Jackson la Marc med Dennis Kristiansen.