På Avenches-banen i Schweiz vandt den danske 4-åring Leader Wood torsdag middag sin tredje sejr i træk.
Leader Wood, der ejes af Ecurie Rhythm & Blues, har kurs mod en start i Derbyprøven og torsdag middag blev formen testet med et positivt udfald på banen i Avenches i Schweiz.
Kørt af Theureau Ludovic sejrede Leader Wood (Fabulous Wood) i 1.20.7/2000 m og fik 3.420 CHF for sejren.
Vindertiden er bedre end den umiddelbart ser ud til, idet løbet blev afviklet på en græsbane!

Leader Wood har i år startet fem gange og efter en anden- og en tredjeplads har han nu taget tre sejre i træk.
I fjor var Leader Wood en overgang i træning hos Steen Juul.
