TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

De løber også hurtigt på Malta

af | 29. jul 2026 | Nyheder

I aftes blev der sat ny banerekord på Marsa-banen på Malta, da den italienskfødte DJ Spritz med Daniel Hili sejrede i 1.11.1a/1640 m.

Marsa-banen havde et program udelukkende med sprinterløb, og der blev løbet hurtigt i dem alle.

Allerhurtigst i 8. løb, hvor DJ Spritz (Igor Font) med Daniel Hili klarede sejren hjem i kamp med svenskfødte Corazon de B (SJ’s Caviar) med Nathaniel Barbara – begge i 1.11.1a/1640 m – dermed blev banerekorden for Marsa-banen forbedret fra 1.11.8 – en rekord som hollandskfødte Laradja Vrijthout (Maharajah) satte i juni i fjor.

På tredjepladsen løb den tidligere danskejede Kennedy (Joke Face) 1.12.1.

DJ Spritz vinder foran Corazon de B

I det efterfølgende løb blev der også løbet hurtigt – her sejrede svenske Pure Joy (Cantab Hall) i 1.12.0 med Cherise Farrugia i sulkyen.