TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

International stemning på Lunden

af | 26. jul 2026 | Nyheder

25 åringer, der repræsenterer nogle af de bedste blodlinjer i hele verden, er mandag opstaldet på Charlottenlund Travbane – om aftenen skal de sælges på en hybridauktion.

Det er ikke sikkert, at det er dansk, der bliver talt mest mandag den 27. juli på Charlottenlund Travbane, for travsportsfolk fra hele Europa har anmeldt deres interesse for auktionen, Copenhagen Yearling Sale 2026, som det danske auktionsfirma Selected Sales har arrangeret.

-Vi har oplevet en meget stor interesse for auktionen, siger Jens Hansen, Selected Sales, der sammen med hustruen Jeanette i de sidste uger har haft travlt med at få alle brikker på plads i det puslespil et så stort arrangement er.

Mandag mellem 9 og 15 er der eftersyn af åringerne på staldterrænnet på Charlottenlund Travbane, og selve auktionen indledes klokken 21.00 og foregår på internettet.

Hvor international auktionen er, kan bl.a. ses af at to af auktionens åringer befinder sig i USA, hvor de er født og opvokset.

Det er katalog nummer 14, Costa di Calypso efter Tactical Approach (første årgang) – Calypso di Poggio samt 16 Snappy Miss Abby efter Walner – Hill’s Angel – en lillesøster til Busy Miss Lissy, der næste gang skal starte i Hambletonian Oaks.

Og apropos Hambletonian, så er 17 Bruce Wynn, der er efter King of the North – Crysti Dream lillebroder til en af årets Hambletonian-favoritter, Diabolic Hill.

På auktionen kommer også to åringer fra sidste årgang efter Ready Cash under hammeren.

Der er hingsten, 12 Houdini og hoppen 30 Hilaria.

På hjemmesiden Selected Sales kan du se mere om auktionens heste, downloade kataloget samt oprette dig som budgiver – klik her