For første gang siden H-årgangens Jydsk 3-årings Grand Prix er der anmeldt flere hopper til Pointberegningen end hingste og vallakker.
Dansk Hestevæddeløb har netop offentliggjort Pointberegningen, der omfatter i alt 54 hestre – heraf er de 23 hingste/vallakker, mens de 31 er hopper.
En nærliggende forklaring på hvorfor antallet af hopper er størst kunne være at Menza har skræmt konkurrenterne væk – sådan var det også med G-årgangen, hvor Garfield, var den store stjerne det år.

Så langt er der betalt 4.300 kroner i forfeits (indskud) til 3 års Grand Prix-løbene. Det koster ikke mere at starte i Prøverne, og der skal først betales ved start i hovedløbene.
Her skal der betales 2.500 kroner for at starte i 3 årings Grand Prix, hvor førstepræmien er på 262.000 kroner og med Præmiechancen bliver på 393.000 kroner, mens det koster 1.000 kroner at startmelde til 3 års Hoppe Grand Prix med en førstepræmie på 148.000 kroner – og 222.000 kroner incl. Præmiechancen.
Der er gratis start i Grand Prix Consolation, hvor førstepræmien er på 30.000 kroner.
Du finder Pointberegningen på dette link – klik her
Og her er en oversigt over de seneste års anmeldelser til Pointberegningen til 3 års Grand Prix-løbene.
| Årgang | I alt | P-beregn. | H/V | HP |
| M | 457 | 54 | 23 | 31 |
| L | 474 | 44 | 22 | 22 |
| K | 455 | 54 | 27 | 27 |
| I/J | 485 | 52 | 28 | 24 |
| H | 463 | 73 | 35 | 38 |
| G | 426 | 47 | 21 | 26 |
