I dag er der åbnet for salget af ”startkort” til Lundens nye millionløb med en samlet præmiesum på cirka 4 millioner kroner – forbeholdt danske hopper – Royal Lunden.
Hvert startkort, der koster 20.000 kroner, giver en startplads eller en startrettighed i Royal Lunden-løbene, der første gang afvikles i 2028.
Løbene, der indgår i serien, er forbeholdt årgang 2025, og omfatter såvel løb for årgangen som 3-åringer og som for 4-åringer.

Fra start er det kun danske opdrætter, der har opdrættet en hoppe i 2025 samt alle A-licenstrænere i Danmark og på Jägersro og Halmstad, der kan købe, men for begge gælder, at der kun kan købes et startkort.
Og der skal handles hurtigt, for dette vindue er kun åbent fra i dag og til og med den 23. juli.
Derefter udvides gruppen, der kan erhverve sig et startkort til 20.000 kroner (og bemærk at et startkort kun gælder for et år) – nu kan også B1 og B3-licenserede trænere købe et startkort, mens A-trænere må købe alle dem, de vil
Dette vindue er åbent i dagene 24. – 26. juli
Hvis der fortsat er usolgte startkort, udbydes de fra den 27. juli til interesserede
Du kan læse mere om Royal Lunden-løbsserien på dette link – klik her
