TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sverige: Dansk Derby-emne nummer to på Axevalla

af | 18. jul 2026 | Nyheder

Joakim Løvgren, der i fjor vandt Dansk Trav Derby med Kreadlys Lew har i år et derbyemne i Lars Jensens La Chris.7La Chris (Laughing Stock), der i fjor var i træning hos Morten Friis i Skive, har i vinter været i træning i Normandiet, men kom tilbage på vore breddegrader i begyndelsen af marts måned, hvor den gik i træning hos Joakim Løvgren på Jägersro.

Løvgren har nu startet la Chris fire gange og det er blevet til tre andenpladser og en fjerdeplads og i alt 80.000 SEK.

Seneste andenplads kom i aftes på Axevalla, hvor La Chris med Joakim Løvgren blev nummer to i ny rekord 1.13.6a/2140 m – slået med en halv længde af Elliot (Donato Hanover) med Tom Johansson. Der var 25.000 SEK i andenpræmie.

La Chris blivder henvist til andenpladsen af Elliot

I samme løb var Claus Kolins Kohkahycumest med Magnus A. Djuse også til start, men den galoperede og opgav.

Thomas Lind-Holms opdræt, den 5-årige Killer Rain (Face Time Bourbon), der trænes af Paul Hagoort besatte en andenplads med Robin Bakker i sulkyen bag Lando Mearas (Walner) med Daniel Wäjersten – begge fik noteret 1.10.7a/2140 m – der var 50.000 SEK i andenpræmie.

Killer Rain har nu tjent 1.2 mio. SEK og fredagens notering var ny rekord.