TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ændringer til  DTCs løbsreglement pr. 30. juni (opdateret)

af | 3. jul 2026 | Nyheder

Kun hvis du tilfældigvis kommer ind på hjemmesiden trav.dk vil du have fået kendskab til en række ændringer, der er foretaget i DTCs Løbsreglement  – senest pr. 30 juni. Nu får du en orientering her. DH Sport har lavet rettelse til paragraf med baggrund i denne historie.

Nyt er det, at under §4 , der beskriver hvilket funktioner på en løbsdag, der kommer ind under Løbsofficials at her tilføjes ”Banepersonale”.

Det får fremover bl.a. den betydning, at en person, der er ansat som ”Banepersonale”  og som altså nu betragtes som Løbsofficial ikke må deltage i løb på de bane, som vedkommende arbejder på.

Den nye tilføjelse rammer bl.a. Jens Simoni, der er ansat på Charlottenlund Travbane.

OBS! Efter offentliggørelsen af denne artikel har DH Sport/DTC ændret ordlyden i paragraffen og lavet en tilføjelse, så der kan gives dispensationnu hedder paragraffen på dette punkt:

En person må ikke køre/ride løb på den bane, hvor den pågældende er udnævnt til løbsofficial. DH Sport kan i enkeltstående tilfælde dispenserer for dette.

Derudover er der en tilføjelse i forbindelse med konstatering af en positiv test  – det være sig positiv alkoholtest eller narkotikatest– her er tilføjet, at i givet fald skal løbsofficials, dyrlæger og banepersonale en positiv test må vedkommende afstå fra deltagelse i løbsdagen samt kommende løbsdage på alle baner i sin udelukkelsesperiode.

Du finder DTCs opdaterede løbsreglement, hvor alle rettelser og tilføjelser med virkning fra 1. januar 2026 er angivet med rødt i teksten. Klik her