TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vandt sin første start i Norge

af | 20. jun 2026 | Nyheder

He Dares the Devil, der tidligere var i dansk eje og træning, blev i vinder solgt til Norge. Lørdag startede den for første gang og vandt.

170.000 SEK betalte norske Team We Dares for He Dares the Devil på Travera i januar måned.

Her havde det fynske par, Mette Carlsen og Henning Scharstein sat den 5-årige vallak til salg.

De havde købt den fra Søren Kolberg i august måned og i deres regi havde den starter tre gange med en sejr og en andenplads som  resultat.

He Dares the Devil kom til Norge efter i alt 18 starter, 7 sejre, rekord 1.13.8ak og en indtjening på 131.746 kr.

He Dares the Devil vinder let på Orkla-banen

Fredag startede He Dares the Devil (Fourth Dimension) så for første gang – det skete i en afdeling af NM for professionelle Travkuske, hvor den havde Svein Owe Wassberg i sulkyen.

He Dares the Devil, der nu trænes af Tor Arne Eggen, sad i spids fra start til mål og sejrede sikkert i 1.13.8a/1800 m – præmie 30.000 NOK.

Kampen om det Norske Mesterskap vandtes af Hans Chr. Holm  med 86 points foran Lars Anvar Kolle 82 points og Dag-Sveinung Dalen med 81 points.