Amerikanskfødte, men italienskejede Temple Blue Chip må være en af tidens allerbedste følhopper. Nu har hun en fin 3-åring i gang.
Vivid Wise As (Yankee Glide) 1.08.6a – 3.5 mio. Euro – avlshingst
All Wise As (Varenne) 1.11.4a – 255.389 Euro – mor til bl.a. Wise Guy
Crown Wise As (Muscle Hill) 1.10.9a – 153.444 Euro
Far Wise As (Face Time Bourbon) 1.10.4a – 340.703 Euro – avlshingst
Ice Wise As (Calgary Games) 1.13.5a – 27.371 Euro – 3 år, 9 starter – 5 sejre
Det er nogle af de otte afkom som Temple Blue Chip hidtil har haft start til start.

Det seneste skud, 3-årige Ice Wise As, der er i træning hos Alessandro Gocciadoro, slægter familien på og vandt onsdag en afdeling i Breeders Course-serien i Torino i 1.13.5a/1600 m.
Ice Wise AS ejes af Scuderia Biasuzzi, der købte hende ITS-auktionen 2024 for 220.000 Euro.
Temple Blue Chip (Cantab Hall – Down Goes Debbie v. Andover Hall), der ejes af All. Della Serenissima og Scuderia Wise, fik i 2024 hingsten Lewis Blue Chip (Maharajah), der på ITS-auktionen i fjor solgtes til tyske Karin Walter-Mommert for 170.000 Euro.
Fra 2025 har Temple Blue Chip endnu en hingst, Master Wise As, der er efter den italienske Derbyvinder., Expo Wise As (Ready Cash).
Hidtil er otte afkom efter Temple Blue Chip blevet solgt som åringer for tilsammen 1.059.000 Euro – små 8 millioner kroner – og altså 1 million i snit!
Hun er noget af en guldhoppe, denne Temple Blue Chip
