TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Der var fartfest på The Meadowlands i nat

af | 13. jun 2026 | Nyheder

Hvis du kan tåle at læse om vindertider på  1.10 og bedre for 3-årige heste – så skal du læse videre.,

Et regnskyl inden fredagens løb på The Meadowlands gjorde tilsyneladende banen superhurtig og når så samtidig nogle af USA’s bedste heste var til start – ja, så skulle det jo blive en fartfest.

At 3-årige Nix Nacken efter løbsdagen skulle stå som verdens hurtigste 3-åring i 2026 og samtidig blive alle tiders hurtigste amerikanske 3-årige vallak med 1.08.4 var der nok ikke mange, der havde forventet.

Nix Nacken – her ved sejr på The Red Mile i fjor.
Foto Amanda Stephens

Nix Nacken, der er efter Muscle Hill – Nixie Volo v. Yankee Glide er opdrættet af Kentuckiana Farms  og Eddie Gran og solgtes for 260.000 dollars som åring til Courant.

Nix Nacken trænes af Marcus Melander og vandt aftenens 14. og sidste løb, en Sølvfinale i New Jersey Sires Stakes med 20.000 dollars til vinderen.

Dexter Dunn sad i sulkyen bag Nix Nacken, der sejrede med 5 længder til King of The Wind (Walner) med Joe Bongiorno, der også træner den – den løb 1.09.0.

Apex med Dexter Dunn. Lisa Photo

Forinden havde årets Hambletonian-favorit – der også trænes af Marcus Melander – Apex (Walner – Mission Brief) – vundet New Jersey Sire Stakes finalen med 112.500 dollars i førstepræmie.

Apex, der i fjor blev kåret som Årets 2-åring i USA, sæsondebuterede på en andenplads i sidste uge til staldkammeraten American Power.

Nu var Apex klar til sejr og sejrede i 1.08.7 med en halv længde foran Diabolic Hill (Muscle Hill) med Todd McCarthy i samme tid, mens American Power (Walner) med Mattias Melander var nummer tre  i 1.09.1

Apex har nu tjent 990.618 dollars – han kostede som åring 525.000 dollars

I hoppernes afdeling var Thomas Lind-Holms Custom (Walner) med Jason Bartlett en af favoritterne.

Custom havde fået spor 7 og blev forceret fra start mod spids, som den fik kort, men blev afløst af Jailbird Jog (Tactical Landing) med Andy MacDonald der startede fra spor 9.

Custom kom til at sidde fast bag Jailbird Jog, der fortsat holdt ved i spids ind i opløbet.

Bartlett ledte efter en åbning indvendigt  for Jailbird Jog og var derfor ikke opmærksom på at den udvendige Naked and Famous (Six Pack) med Todd McCarthy faldt fra og gav angrebsplads før nogle sekunder senere.

Madam Cheval med Tim Tetrick vinder – Lind-Holms Custom med hovednummer 7 når tredjepladsen. Lisa Photo

Custom sluttede stærkt af, men kunne kun nå tredjepladsen  – en halv længde efter Nancy Takters duo, Mad Cheval (Walner – Shake it Cerry), der sejrede for Tim Tetrick og Leading Lady (Walner – Muscle Dolly) med Scott Zeron. Trioen fik alle noteret 1.09.3.

Også her var der 112.500 dollars i førstepræmie og Madam Cheval, der kostede 330.000 dollars som åring og nu ejes af italienske Biasuzzi Stable, har nu tjent 248.552 dollars

Custom fik 27.600 dollars for tredjepladsen og har nu tjent 124.800 dollars i karrieren og hun er bestemt inde i varmen som en af favoritterne til The Hambletonian Oaks.

Allerede i 1. løb fik man en forsmag på, hvad der kunne blive af fartfest, da She’s Moni (Walner – Thats All Moni) , der trænes af Nancy Takter sejrede sikkert i 1.10.0 for Scott Zeron.

She’s Moni med Scott Zeron indledte løbsdagen med sejr i 1.10.0. Lisa Photo

Her var Rene Sejthens Lucchese (Greenshoe) med Tim Tetrick til start, men fra spor 8 sad den sidst undervejs, men en fin afslutning uden at være presset i 1.07/400 m betød, at den sluttede  som sjette over mål  – ikke langt fra en fjerdeplads i 1.10.6.

Sølvfinalen i New Jersey Sire Stakes for hopper havde Carter Pinskes Brattitude (Tactical Landing – Love Muffin) med Dexter Dunn  som vinder i 1.10.0 – præmie 20.000 dollars. – På andenpladsen Rani Hanover (Walner – Ramona Hill), der trænes af Tony Alagna og havde Scott Zeron i sulkyen i 1.10.2.

Rani Hanover, der er første afkom efter Hambletonian-vinderen Ramona Hill- kostede som åring 925.000 dollars.

Med andenpladsen har hun nu tjent 67.510 dollars!

Marcus Melander er stærkt spændt for med 3-åringer og havde også en vinder i hoppen Ygritte (Gimpanzee – Etta Am), der er opdrættet af AB  Svensk Reklamfinans og som ejes af SRF Stable og Eric Good.

Ygritte, der blev handlet for 60.000 dollars som åring, startede nu får femte gang og vandt sin fjerde sejr med Mattias Melander i sulkyen

Vindertiden var så fin som 1.09.3 – det samme som  Madam Cheval.

Ygritte fik dog kun 11.025 dollars i præmie.-Ygritte startede en enkelt gang som 2-åring, og er nu ubesejret i fire starter som 3-åring.

Det er i alt blevet til 56.100 dollars.

Men ikke kun 3-åringerne løb hurtigt på The Meadowlands.

Super Chapter er tilbage og vandt sikkert for Dexter Dunn. Foto Lisa Photo

4-årige Super Chapter (Chapter Seven), der egentlig skulle have været avlshingst på Hanover Shoe Farm, men sæden var ikke god nok, har genoptaget løbskarrieren hos Marcus Melander  og vandt sin sæsondebut med Dexter Dunn i sulkyen i 1.08.1 foran Go Dog Go (Greenshoe) med Todd McCarthy i 1.08.4.

Og en anden 4-åring, On To Norway (Muscle Massive – One Class Act), der trænes af Ron Burke har skovlet sejre på stribe på Hoosier Park i Indiana.

Inden fredagens start på The Meadowlands var det blevet til imponerende 24 sejre i træk.

Sejr nummer 25 blev hjemført uden problemer i ny rekord 1.08.1!

On To Norway, der er vallak,  har nu startet 37 gange, vundet 31 sejre og tjent 718.381 dollars

On To Norway med Yannick Gingras vandt sin 25. sejr i træk. Lisa Photo