Med straksudbetaling kan Bet25-kunder nu få gevinster direkte ind på bankkontoen på under fem minutter – også om aftenen, i weekenden og på helligdage.
Du rammer en kupon lørdag aften. Gevinsten står på kontoen hos Bet25, men pengene skal videre til din bankkonto.
Før betød det ofte ventetid. Nu kan pengene være fremme på under fem minutter.

Bet25 har skruet op for farten og giver kunderne mulighed for straksudbetaling direkte til bankkontoen. Dermed fjerner væddeløbssportens spilleselskab et af de klassiske irritationsmomenter, når gevinster skal udbetales.
“Hos Bet25 arbejder vi målrettet på at gøre spiloplevelsen så enkel og gnidningsfri som muligt. Derfor er vi stolte af nu at kunne tilbyde udbetalinger på under fem minutter direkte til kundernes bankkonto – også om aftenen, i weekenden og på helligdage. For os handler det ikke kun om hastighed, men om at levere på vores kundeløfte om en simpel, pålidelig og nærværende dansk spiloplevelse, hvor kunderne altid ved, hvad de kan forvente,” siger Anders Mørup, kommerciel direktør i Bet25.
Et irritationsmoment bliver fjernet
Hurtige udbetalinger er et område, som mange kunder har efterspurgt. Indbetalinger har i mange år været enkle og hurtige, mens udbetalinger ofte har været forbundet med ventetid.
Det vil Bet25 gøre op med.
“Langsomme udbetalinger har i mange år været et af de største irritationsmomenter for kunder. Branchen har generelt været dygtig til at gøre det nemt at sætte penge ind, men ikke altid lige så hurtig til at få gevinsterne tilbage på kundernes bankkonto. Derfor ser vi hurtige bankudbetalinger som et vigtigt skridt ikke kun for Bet25, men for hele branchen. Når man har vundet, bør man ikke vente timer eller dage på at få adgang til sine egne penge,” siger Anders Mørup.
For kunderne betyder det, at en gevinst hurtigere kan mærkes på kontoen. Også når kuponen rammer lørdag aften, søndag eftermiddag eller på en helligdag. Det gør spiloplevelsen mere smidig og fjerner ventetiden dér, hvor den ofte har været mest irriterende.
Sådan vælger du straksudbetaling
Kunder vælger straksudbetaling under udbetaling på Bet25, bekræfter med MitID og får pengene sendt direkte til bankkontoen. Når løsningen først er valgt, bruges den fremover til udbetalinger, medmindre kunden selv skifter tilbage.
Bet25 gør opmærksom på, at kunder med iOS skal have den seneste opdaterede version af Bet25 Heste-appen for at bruge løsningen.
Læs mere om lynhurtig udbetaling på Bet25.
