TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tyskland: Forbud mod vatudtræk og tungebånd

af | 11. jun 2026 | Nyheder

Et kommunalt forbud mod brug af vatudtræk, aftrækkelig ørehætte samt tungebånd er omgående blevet indført i Berlin, og gælder for Mariendorf-banen, men ikke banen i Karlshorst.

Det er Tempelhof-Schöneberg Bezirkamt, der med øjeblikket virkning har indført forbud om at benytte såvel vatudtræk som aftrækkelig ørehætte ligesom der heller ikke må sættes tungebånd på en hest.

At man ikke må bruge vatutræk eller aftrækkelig ørehætte forbydes fordi det forskrækker hestene og således virker som en “akustisk pisk”

Tungebånd. Fabrikat Wahlsten

Mariendorf-banen er den eneste bane i området og forbuddene er således direkte rettet mod travbanen.

Forbuddet blev offentliggjort den 5. juni – altså sidste fredag – inden løbsdagen om søndagen på Mariendorf, men endnu har hverken Mariendorf-banen eller det tyske centralforbund offentliggjort forbuddet fra Tempelhof-Schöneberg Bezirkamt!

Brug af tungebånd er forbudt i flere andre kommuner, hvor der er travbaner i Tyskland. Inden for galopsporten har brug af tungebånd været forbudt siden 2018!