Såvel Rene Kjær som Magnus Ladegaard vandt tre sejre på Charlottenlund Travbane i eftermiddag.
Rene Kjær vandt eftermiddagens to signatur-løb – først Summer Meeting Halmstad med 20.000 kroner i førstepræmie med Kaj Jensens Koogoo GaaGaa (Googoo GaaGaa) i 1.12.8a/2000 – den får følgeskab af hollandske Marck Schermer som Morten Friis bragte ind på andenpladsen i 1.12.9.
En af de trænere Rene Kjær har et godt samarbejde med er Falster-træneren Magnus Ladegaard, der med over 50 heste i træning også en af Danmarks største professionelle trænere.

Rene Kjærs to andre dagssejre blev taget med Magnus Ladegaard-trænede heste – først i Dansk Trav Klubs Ærespræmie med Ladybird Shadow (Dominion Beach), der sejrede i 1.16.1a/2000 m og siden med Long Legs (One Too Many) i 1.16.0a/2000 m.
Magnus Ladegaard fik også sejr til stalden ved Ready for Capri (Ready Cash) som Nicolai Olsen kørte til sejr i 1.14.2a/2000 m.
Magnus Ladegaard har en pæn sejrsprocent på stalden med 22 – det er blevet til 20 sejre, 12 anden- og 19 tredjepladser i 89 starter.
Rene Kjær vandt sin sejr nummer 50, da han kørte første over stregen med Long Legs.
Kjær har startet i 294 løb og det er blevet til 50 sejre, 39 anden- og 45 tredjepladser – det giver en sejrsprocent på 17 – det samme han havde i fjor, hvor det blev til 119 sejre,.
