TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lunden: Ni kæmper om to billetter til Halmstad

af | 7. jun 2026 | Nyheder

Dagens bedst betalte opgør på Charlottenlund Travbane er kvalifikationsløbet til Summer Meeting Halmstad den 2. juli, hvor der er en førstepræmie på 100.000 SEK.

I eftermiddag er der 20.000 kroner til vinderen og 10.000 kroner til nummer to – og disse to heste er forpligtet til starte i finalen på Halmstad.

Ni heste kommer til start og løbet virker meget åbent med 2 Hilton med Jeppe Juel, 3 Koogoo Gaagaa med Rene Kjær, 5 Borups Atlas med Søren Johansson , 8 Jackson la Marc med Birger Jørgensen og den hollandske gæst, 9 Mark Schermer med Morten Friis som de mest chancerige.

Sætter vi fokus på Mark Schermer, så har den tre gange tidligere været til start på Jägersro, og det er blevet til to sejre. Senest den 5. maj, hvor den sejrede sikkert for Jörgen Sjunnesson i 1.12.7a/2140 m.

Siden har den været til start på Wolvega i Holland, hvor den blev henvist til andenpladsen af den gode 4-åring Fragolino Rosso.

I 4. løb, der er for heste, der ikke har tjent 19.000 kroner, er der et par heste, der stikker ud.

3 Lexington (Cantab Hall), der i Thon har samme moder som bl.a. Garfield og 6 Diamond Head (Cantab Hall), der har løbet med 1.15- og 1.16 tider uden at kunne vinde endnu.

Dansk Trav Klub – Danmarks ældste hesteejer forening med mere end 100 år på bagen – udsætter ærespræmie o 8. løb, hvor der blot kommer syv heste til start.

1 Leaveitto B P Hegn med Anders F. Jensen galoperede på Falster i sidste start, men forrige gang bød den Lucky Mom  trods og var en fin nummer to.

Jeg tror hun vinder dette opgør.

Løbsdagen på Lunden starter først klokken 14.00 – Rene Kjær har følgende fidus til dagen på Bet25 – klik her