TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Amerikansk storløb flyttes

af | 2. jun 2026 | Nyheder

USA’s ældste storløb for 3-åringer, The Kentucky Futurity, der køres på den historiske bane, The Red Mile i Lexington, holder flyttedag.

Normalt køres Kentucky Futurity, der er tredje ben i den amerikanske Triple Crown-serie for 3-årige travere, den sidste dag i Grand Circuit-meetinget på The Red Mile.

Løbet har i år været planlagt til at bliver afviklet søndag den 11. oktober, men nu har man besluttet at rykke det en uge frem, så løbet bliver kørt lørdag den 3. oktober.

Desuden bliver løbene i den anden uge Grand Circuit-meetinget flyttet, så der hver uge køres torsdag, fredag og lørdag på The Red Mile.

Flytningen sker af hensyn til Breeders Crown, der  køres lørdag den 24. oktober på Scioto Downs – med mulighed for indledende afdelinger ugen før – altså den 17., oktober.

Ved at flytte Kentucky Futurity tilbage i kalenderen får de amerikanske 3-åringer bedre tid mellem de to storløb.

Den store auktion i Lexington, The Kentucky Selected Yearling Sale afholdes som planlagt fra den 5. oktober til den 9. oktober.

Grand Circuit-Meetinget på The Red Mile afvikles i år i dagene 1, 2, og 3. samt 8., 9. og 10. oktober