TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Solvalla: Verdensrekord i Montéeliten

af | 31. maj 2026 | Nyheder

Den 8-årige  vallak Steady Victory med Emilia Leo i sadlen blæste banen rundt i Montéeliten på Solvalla og vandt i 1.09.6a/1609 m 

Det var første gang træner Conrad Lugauer sendte Steady Victory til start i et monté-løb, men det bliver næppe sidste.

Steady Victory, der ikke var levnet de store chancer – den stod til 37 gange pengene – lagde afstand til feltet fra start ved at åbne i 1.06.8/500 og passerede 1000 meter efter 1.09.0.

Italienske Enaoz med Paul Philippe Ploquin var ene om at nærme sig Steady Victory rundt i opløbssvinget, men fik aldrig fat og slog også over i galop midt i opløbet.

Steady Victory med Emilia Leo vinder Montéeliten i verdensrekordtiden 1.09.6a/1609m Foto Kanal 75

Til gengæld leverede løbets favorit, den tjekkiske Hannah med Alexandre Abrivard en stærk afslutning, men kunne ikke fange Steady Victory, der sejrede med en halv længde i 1.09.6a/1609m – en forbedring af Be Mine de Houelles verdensrekord fra 2018 på 1.09.8 – den er siden tangeret to gange, men er nu forbedret af Steady Victory.

Hannah fik også noteret 1.09.6 og noget tilbage tog Fleuron d’Acadie med Alexandre Bodin tredjepladsen i 1.11.1 kort foran dansk/norske First One Diamond med Helene Kolle i 1.11.2.

Vindertiden er ikke absolut verdensrekord i monté.

Den 3. juni 2024 vandt franske Hanna des Molles på Vincennes i samme tid – 1.09.6/2175 m volte.