TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bornholmsk sejrshest på tur

af | 21. maj 2026 | Nyheder

For blot tredje gang i karrieren starter den bornholmske sejrshest Frøns Hjortshøj med Niels Kristian Hansen uden for hjemmebanen, når den i dag er med i Lunchtravet på Halmstad Travet.

Kun to gange tidligere har kredsen om Frøns Hjortshøj (Ens Snapshot) haft lyst til at prøve lykken uden for Bornholm, og i begge tilfælde var det ingen succes.

Frøns Hjortshøj med N. K. Hansen. Foto Torben Ager

Frøns Hjortshøj var til start i såvel derbyweekenden 2022 som 2023 på Lunden, og den endte hhv. uplaceret eller opgav.

Ved Lunchtravet på Halmstad er Kurt Pedersens Frøns Hjortshøj med Niels Kristian Hansen til start i 3. løb – et løb over 2140 m auto og med en førstepræmie på 35.000 SEK.

Frøns Hjortshøj har fået startspor 3 i feltet på 12, der er opsat efter ”amerikanerkonceptet” – laveste indtjening får nummer et osv.