TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

EM: Vandt EM på en sjetteplads

af | 10. maj 2026 | Nyheder

EM for Kvindelige amatørkuske blev afviklet på Kincsem  Park i Budapest og fik feltets yngste deltager, 18-årige Stefanie Mayr, Østrig som vinder i kraft af en sjetteplads. Michala Haagensen sluttede på 10. plads.

Efter fire løb stod såvel Stefanie Mayr som Maria Elfstrand lige på points – hver med 29.

EM-vinder 2026, 18-årige Stefanie Mayr, Østrig

Da Stefanie Mayer i sine fire køreture havde opnået placeringer: 3-6-1-2 mod Maria Elfstrands: 5-3-1-0 –  så blev Mayrs sjetteplads udslagsgivende i kampen om EM-titlen.

Den danske deltager, Michala Haagensen havde på forhånd ikke fået tildelt de bedste køreture – det blev bedst til en andenplads i det første løb hun deltog i – i de tre andre blev det bedst til to sjettepladser og i det samlede resultat endte Michala Haagensen på en 10. plads.

Her er den endelige stilling i EM for kvindelige amatørkuske 2026

  1. Stefanie Mayr (Østrig) – 29 points
  2. Maria Elfstrand (Sverige) – 29 points
  3. Angelique Scotti (Schweiz) – 26 points
  4. Eszter Cseperke Takacs (Ungarn) – 25 points
  5. Antonia Vaquer Stasche (Spanien) – 25 points
  6. Elena Orlando Villani (Italien) – 22 points
  7. Beatrice Demulin (Belgien) – 20 points
  8. Anette Frønes (Norge) – 19 points
  9. Suvi Vaittinen (Finland) – 18 points
  10. Michaela Haagensen (Danmark) – 17 points
  11. Samantha Stolker (Holland) – 16 points
  12. Nicole Holzschuh (Tyskland) – 15 points
  13. Laura Frendo (Malta) – 10 points