TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Finland: Borups Victory vandt Seinäjoki Race for tredje år i træk

af | 25. apr 2026 | Nyheder

Sæsondebuterende Borups Victory med Daniel Wäjersten havde let spil i Seinäjoki Race i Finland, hvor den sejrede for tredje år i træk.

Seinäjoki Race er et Gruppe 2-løb med en samlet præmiesum på 100.000 Euro og havde et felt af finske og svenske topheste til start.

På grund af vind og vejrforhold måtte løbsdagen afbrydes efter 4. løb og man genoptag først løbene efter en to timers pause.

Hjemmeholdets Massimo Hoist med Hannu Torvinen, der sidste lørdag blev inviteret til at starte i Elitloppet var favorit i Seinäjoki Race, men selvom den fik et fint løb i andet par udvendigt, så havde den intet at byde på i opløbet og sluttede på en femteplads i 1.13.7.

Fra start var det Dancer Brodde med Johan Untersteiner, der fra spor 8 fløj til spids fulgt af Need’em med Iika Nurmonen, men efter en åbning i 1.11.0/500 m fik den Kuiper med Mats E. Djuse udvendigt for sig.

Med 600 meter tilbage gik Dancer Brodde totalt i stå og Kuiper tog over fulgt af Need’em.

Borups Victoruy vandt Seinäjoki Race let for tredje år i træk.

De kæmpede ned gennem opløbet, men helt ude i banen kom Borups Victory (Googoo Gaagaa) flyvende og den sejrede sikkert for sin træner Daniel Wäjersten i 1.12.8a/2100 m foran Combat Fighter med Santtu Raitala i 1.13.0 og Need’em i 1.13.1.

Dancer Brodde var sidst over mål i 1.15.2 og må være syg,.

Der var 50.000 Euro i førstepræmie til Borups Victory, der vandt løbet for tredje år i træk – og Wäjersten udelukkede ikke at han ville komme igen til næste år for at vinde løbet igen!

-Men nu venter vi en invitation til at starte i Elitloppet, sagde Daniel Wäjersten.