Af de fire danske heste, der fredag var til start på Vincennes, var det kun Jubii Vang, der fik en præmie med hjem.
Og svenskejede Jubii Vang, der trænes af Christoffer Eriksson og havde Matthieu Abrivard i sulkyen, blev nummer fire i Prix Martha i 1.12.5/2700 m – præmie 460 Euro.
De to andre danske deltagere i løbet, Julien Sensei og Pure Steel var ude med galop fra start.
I løbet forinden passerede KMK Advisorys Eros Zola med Alexandre Abrivard målstregen som nummer to og havde udsigt til en præmie på 30.000 Euro – 225.000 kroner.
Men Dommerkomiteen var ikke tilfreds med Eros Zolas gangart op mod mål og den danske traver diskvalificeredes for urent trav.
