TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fine Manners – første hest under 1.10 i Norden i 2026

af | 6. apr 2026 | Nyheder

6-årige Fine Manners, der trænes af Mattias Djuse og havde Magnus A. Djuse i sulkyen, vandt søndag eftermiddag på Romme i 1.09.7a/1640 og blev dermed den første hest i Norden, der kom under 1.10 i år.

Fine Manners med Magnus A. Djuse vandt i 1.09.7a/1640 m.
Foto Kanal 75

6-årige Fine Manners (Chocolatier) har smag for førstepladsen – i fjor vandt den 6 sejre i 7 starter og i år er den nu ubesejret i to starter.

Søndag vandt Fine Matters med Magnus A. Djuse overlegent på Romme i 1.09.7a/1640 m – nummer to Micke Sting løb 1.11.3.

Fine Matters forbedrede ikke blot sin egen rekord med et helt sekund, men den satte også banerekord med 0,2 sekunder – den gamle rekord fra 2024 havde Xanthis Harveys

Indtil søndag eftermiddag var det 4-årige Keep Asking, der Langfredag vandt på Färjestad i 1.10.2a/1640 m, der var hurtigst i Norden.

På Romme sæsondebuterede en potentiel Elitloppshest, Gio Cash med Daniel Wäjersten søndag og var spillet i bund til 12:10 i Rommeheatet.

Sejren kom dog i fare, idet staldkammeraten   H C’s Crazy Horse med Magnus A. Djuse kom meget tæt på til slut, men Gio Cash klarede sig først over stregen og vandt i 1.12.4a/2140 m.