Dagens overraskelse på Fyens Væddeløbsbane var den 7-årige State Trooper med Dennis Møllenberg, der sejrede i 5. løb til odds 67,85!
Det var ikke blot årets hidtil højeste vinderodds på en dansk travbane, men det var også så stor en overraskelse, at ingen havde hverken den rigtige kombination i Komb (1-2 v.) eller i Trio-spillet .- på trods af, det var såvel favorit som næstfavorit, der var nummer to og tre bag State Trooper!

Kun i Tvilling var der udbetaling – måske til spillere, der fast spiller ¾!
I V5-spillet betød State Troopers sejr, at der kun var to systemer, der havde fem rigtige.
Gevinsten blev på 25.681 kroner – det ene system var spillet hos Bet25 og havde kostet 252 kroner!
I V4-spillet blev gevinsten 7.231 kroner.
