TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Carna Senseis første afkom i træning hos Steen Juul

af | 2. mar 2026 | Nyheder

Charlottenlund-hesteejeren Christen Jørgensen har købt 2-årige Nea Sensei og sat den i træning hos Steen Juul.

Med afstamningen Readly Express som far og Carna Sensei som mor er Nea Sensei så afgjort en af de heste i N-årgangen, der kan stilles store forventningerne til.

Readly Express har slået sit navn fast som en tophingst, mens Carna Sensei på væddeløbsbanerne viste talent udover det sædvanlige og vandt 16 sejre i 47 starter, heriblandt Grand Circle 4 års Hoppe Championat,  DM For hopper samt V75-løb i Sverige. Det blev til 1.270.397 kroner i indtjening og rekord 1.11.6.

Carna Sensei med Steen Juul. Foto Hesselborg Foto

Moderlinjen på Carna Sensei er stærk – hun er søster til Julien Sensei, der nyligt vandt en let sejr på Vincennes og moderen Line Sensei (Mr Flirt) satte rekord 1.11.4 og tjente 887.543 kr.

Mormor Uni Sensei (Buckfinder) – født 1992 . satte rekord 1.14.1 – 322.695 kr.

Og moderlinjen indeholder et væld at fine heste – også længere tilbage i stammen, hvor vi bl.a. finder Nallo og Another C.