TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Den nye hesteejerforening på nettet

af | 17. feb 2026 | Nyheder

Dansk Travhesteejerforening har nu fået en hjemmeside og bebuder flere initiativer til gavn for foreningens medlemmer.

– Vi er ikke helt i mål, men vi er nu så langt med foreningens nye hjemmeside, at vi har besluttet at publicere den, fortæller bestyrelsesmedlemmet Stig B. Norsk.

Hjemmesiden findes på adressen https://dansktravhesteejerforening.dk/

Hjemmesiden henvender sig til såvel aktive som kommende hesteejere  samt til deltagere i anpartsheste.

-Vi har overtaget Share A Horse fra Dansk Hestevæddeløb, og har ændret  set up en smule. Share A Horse bliver en integreret del af Dansk Travhesteejerforenings nye hjemmeside, hvor man kan oprette et anpartsprojekt, og sætte anparterne til salg. Vi hjælper dig med at sætte projektet sammen, så det kan præsentere sig flot på siden, siger Stig B. Norsk.

-Ønsker du at sælge din hest, har vi oprettet en Hestebørs, hvor medlemmerne gratis kan udbyde deres heste til salg.

-Vi er også i fuld gang med at indgå aftaler med diverse virksomheder, der forhåbentligt vil give nogle fordele og rabatter til alle, der er medlemmer af foreningen.

-Vi håber på stor opbakning blandt landets hesteejere. Man skal eje en travhest, eller have part i en travhest, for at blive medlem.

-Medlemskontingentet er 350 kr. årligt for aktive medlemmer og 175 kr. for passive, slutter Stig B. Norsk.

Indmeldelse kan ske via foreningens nye hjemmeside.